Kimonoer
Kimonoer
Doyenne kimono er vores signature style. Vi har kreeret denne kimono for at komplementere dine outfits og nemt style dem op. Vores Doyenne kimonoer vil forvandle din garderobe og give nyt liv til dine gamle klæder.
Den signalerer frihed, elegance, alsidighed, uniqueness, styrke og femininitet. Doyenne bliver også din favorit fordi det er den perfekte statement style.
Alle vores kimonoer er unika, der findes kun en eneste af hvert print.
doyenne (navn) \ dȯi-ˈ(y)en
Beskriver den stærke, bad-ass kvinde, med livserfaring, autoritet og en høj rang.
Vores elegante, alsidige og stilfulde kimonoer er lavet af de smukkeste vintage indiske silke sareer. Et must-have i dit klædeskab. De kan bruges på mange forskellige måder og de vil altid sætte prikken over i’et i ethvert outfit. Doyenne kimonoen er designet med formålet om at blive brugt både som åben kimono, og som en slå-om kjole.
Snittet i de forreste stykker overlapper hinanden og fungerer som en slå om kjole, når det bruges med et bælte. Jeg vil anbefale vores Belle bælte, de er vendbare og lange nok til at binde flot omkring taljen.
Kimonoen har et feminint high-low snit som giver et smukt og elegant flow… næsten prinsesseagtigt! Den går til lige under knæet foran og lige over anklerne i bag. De smukke halvlange trompet ærmer giver kimonoen lethed og elegance med en fantastisk pasform. Kimonoen har også indvendige lommer, det er et absolut must!
Den er onesize som svarer til størrelser fra Small til XXL.
For at opnå et sporty look, brug kimonoen åben over et par shorts eller jeans og t-shirt med sneakers eller sandaler til. Brug den over en kjole, en nederdel eller din favorit buksedragt iført høje hæle for et elegant og festligt outfit. Den kan også bruges som en flirtende morgenkåbe, den vil sprede glæde og mystik med de eksotiske og farverige prints.
Doyenne kimonoen kan bruges som cover-up i de varme måneder endda over dit badetøj ved poolen eller stranden. I de kølige måneder fungerer den fantastisk over en strik eller langærmet bluse.
De er også den perfekte rejse accessory da de ikke fylder eller vejer meget i kufferten og så kan du kreere mange forskellige looks med det samme stykke tøj.
Vores kimonoer er også perfekte til gravide og ammende. De vil være perfekt til den voksende mave da de nemt kan justeres eller bruges løst over ethvert outfit. Den dybe og justerbare V-udskæring gør det også nemt at komme til brystet når den lille skal ammes.
Doyenne kimonoer er bæredygtige. De er produceret i Indien af en mindre familievirksomhed med 30-40 ansatte. De er lavet af gamle eller brugte sareer fra små landsbyer i Indien. Hver kimono er unik i sit print.
Kimonoens rejse
Vi har hørt om og set kimonoer i mange år. De har eksisteret i århundreder i Japan hvor ordet blot betød TØJ Ki= (klæde sig) mono = (ting). Dens mønstre og farver fortalte om personen der bar den og dennes historie. Igennem tiden har kimonoens udseende og formål ændret sig, fra at være en praktisk beklædningsgenstand, på grund af dens mange lag, alsidigheden i dens brug og den nemme måde at blive produceret på, til de lette og elegante designs vi ser i dag i Vesten.
I Japan har den altid været en del af garderoben. I dag bliver den kun brugt i forbindelse med mærkedage som bryllupper, begravelser og andre ceremonier. En kimono bærer Japans elegance, mystik, symbolik og kultur i et stykke beklædning som går dybere end det vi ser med det blotte øje.
I Vesten tog vi kimonoen til os, som morgenkåbe i første omgang og til den nu så populære duster i vores hverdagstøj. Den ses alle vegne i bybilledet og i de kendte designeres kollektioner. En kimono understreger vores personlige stil og ses i utallige stoftyper, farver og prints.
Hvis du ikke vil spørge din mor….
Vi anbefaler, at du håndvasker i koldt vand og hænger til tørre, eller ved 30 grader på uldprogram, om nødvendigt i en vaskepose..
Skulle du være uheldig og lave hul i dit tøj, så prøv at reparere det.
Vil du ikke bruge det mere, så giv det videre eller skab noget nyt.
Lad disse sareer leve videre… Wear it forward!
Da sareerne er genanvendte, kan der forekomme mindre skønhedsfejl i form af små pletter eller huller, et kærligt tegn på deres rejse og historie … Disse er derfor ikke reklamationsgrundlag.
Hvem laver dit tøj?
A saree´s Story bæredygtige styles er produceret i Delhi af en mindre familieejet virksomhed i et industrielt område, hvor virksomhederne har strenge krav til, og kontrol med, etisk produktion, løn- og arbejdsforhold. Af den grund og pga. vores tætte relation til virksomheden, er vi vidne til at de etiske værdier bliver overholdt, og at medarbejderne bliver behandlet som en del af familien. Sareerne er lavet af gamle eller brugte sareer indsamlet fra små landsbyer i Indien. Hver kimono er unik i deres print.
I Indien, hvert år i August måned når det bliver fuldmåne, bliver søstre hyldet af deres brødre som giver dem en saree i gave. At samle uønskede og brugte sareer er en beskæftigelse, mange handelsmænd har. De brugte sareer bliver byttet til forskellige daglige nødvendigheder såsom potter, parfumer, træ eller papir af handelsmænd, der vandrer i de fjerne landsbyer. De bliver bragt til fabrikken for at blive skånsomt vasket og derefter sorteret. Hvert stykke tøj er håndlavet, enkeltvist tilpasset den enkelte sarees tilstand og nøje tjekket igennem for fejl, inden det forlader produktionen.
For mig er det at genbruge gamle sareer og rester fra produktionen til nyt tøj, en fantastisk, kreativ måde at genbruge noget, der ellers ville ende på en losseplads, den bedste udfordring!