Hvem er jeg

Fra drøm til virkelighed - A saree's Story

 

Mit navn er Nilsa Serrano og jeg kommer oprindeligt fra Puerto Rico. Siden midten af halvfemserne har jeg dog hovedsageligt boet i Danmark, hvor jeg arbejder og har min forretning.

 

Jeg opvokset i et miljø af syersker og skræddere, omringet symaskiner og af de smukkeste metervarer.

 

I generationer har kvinderne i min familie arbejdet som syersker i hjemmet eller på en tekstilfabrik på et tidspunkt i deres liv - hvis ikke den største del af deres liv.

 

Deres talent blev deres hobby for derved at blive deres levemåde.

 

For min mor især var det en passion, og den passion fik jeg med i min opdragelse. Som ganske ung designede jeg ofte mit eget tøj, som min mor herefter syede, og derved "bragte hun mine tegninger og ideer til live". Hun lærte mig håndværket, og hvor vigtigt det er at nyde hele processen ved at udføre arbejdet med kærlighed …

- vel at mærke mindede hun mig altid på, at ”intet måtte gå til spilde!”.

 

I de efterfølgende år fulgte jeg i min mors fodspor.

 

Syning og fashion blev også til min passion, og jeg har nydt at kreere for mine børn, venner og familie.

 

Jeg har altid drømt om at bruge min kreativitet og skabe noget, der kunne give mening for mig, og som kunne glæde andre.

 

Det var først efter en fantastisk rejse til Indien og på min mors opfordring, at jeg nu kunne samle tanker og ideer til noget, der gav mening i et større perspektiv.

 

Jeg ville købe de smukke *sareer fra kvinder i Indien og forvandle “brugt til nyt”. Set i nyt design, som kvinder i Skandinavien også ville forelske sig i.

 

Ideen blev til virkelighed, og det er sådan A saree´s Story opstod.

 

*En saree (sari) er kvindens primære beklædning i Indien.