Hvad er bæredygtig mode?

Hvad er bæredygtig mode?
Bæredygtig mode handler om at skabe tøj der belaster miljøet og klimaet mindst muligt ved at vælge ressourcer med omtanke, for eksempel genbrug og upcycling af eksisterende materialer. Det mindsker tekstilaffald markant.

Bæredygtig mode handler også om socialt og etisk ansvar hvor der tages hensyn til mennesker, både hos forbrugerne men især hos arbejdere i produktionen hvor gode arbejdsvilkår, en ordentlig løn og rimelige arbejdstider, en sikker arbejdsplads og ordentlige aftaler er et krav.

 

Et bæredygtigt og slow-fashion brand defineres på:

  • Tøj som ikke er masseproduceret men i stedet består af 1-2 kollektioner om året og i begrænset antal. Kvalitet fremfor kvantitet.
  • Tøj der kan bruges igen og igen fordi det er tidløst og lavet af kvalitetsmaterialer der holder længere.
  • At støtte små produktionsvirksomheder og lokale designere.
  • Etisk og socialt ansvar

Derfor definerer vi os som et bæredygtigt, slow-fashion brand.

Hos A saree's Story er vores produkter fremstillet af genbrugte sarier, som tidligere er blevet båret af kvinder i Indien.

Vores designs er skabt til at blive brugt sammen med din eksisterende og / eller kommende garderobe. Du får meget glæde af din tunika eller slå-om-nederdel når du ved, den nemt kan bruges med det du allerede har, og i mange år frem. 

Når du mixer og sammensætter vores styles med din garderobe, får du altid flere forskellige looks, på den måde sparer du penge, men også klimaet, for overforbrug og tekstilaffald.

I vores produktion bruger vi alt overskudsmateriale til at lave accessories, bæreposer og snøre til prisetiketter. Min mor sagde altid at, når man syr ”må intet gå til spilde”, og det har jeg taget til mig. Det er en udfordring jeg synes er både spændende og sjov.

 

Hvad er Zero Waste fashion 
Zero Waste fashion er når designere genbruger rester fra produktionen til at lave andre designs som fx små tilbehørsting; det kan være bælter, hårpynt eller små tasker. 

I modeverdenen betyder konceptet Zero Waste at genbruge allerede eksisterende tøj eller andre mode items og skabe nyt tøj ud af dem.  Konceptet handler om genbrug, hvor der dannes et cirkulært system der ikke producerer restaffald. 

Det en vigtig del af den nye trend om bæredygtighed: Sustainable Fashion movement.

Når A sarees Story designs bliver syet af de lange, genbrugte sareer, kan det ikke undgås at der er rester til overs. Disse rester bruger vi til at lave små accessories, tørklæder, patchwork og tasker til vores kollektioner.  

Der kan også være nogle sareer som er så beskadigede eller plettede, at de ikke kan bruges. Dem redder vi og bruger til at lave scrunchies, pyntekanter, eller snor til vores hangtags. Vi prøver hele tiden på at finde måder at udnytte vores sareer fuldt ud og bidrage til at standse den ødelæggende miljøpåvirkning konventionel tøjproduktion har på vores planet.


 
Upcycling
Gennem tiden har vi været nødsaget til at genbruge og opbruge eksisterende materialer til at skabe noget nyt. Manglen på materialer eller fattigdommen i forbindelse med krig gjorde at kvinderne lavede nyt tøj af gamle designs. Det var der hvor håndarbejde også blev en nødvendighed.

I dag ser vi genbrug og upcycling som en del af en ny etisk tankegang, et valg vi frivilligt træffer ud fra behovet for at beskytte miljøet. 

Genbrug og upcycling går hånd i hånd. Når vi hos A sarees Story, upcycler (eller opbruger) omdanner vi brugte sarees til nye designs. Vi  genbruger sareerne ved at upcycle dem til nye tøjdesigns.

 

Bæredygtig emballage
Al vores emballage lavet af genbrugsmaterialer. Vi sender i papæsker fra Ethical Pack og pakker dit køb i bæredygtigt silkepapir. 

Vores papæsker er fremstillet af 100 % genbrugspap,  FSC-certificeret. Pap og produktion foregår lokalt i Danmark.

Vores hangtags (prisetiketter) er også lavet af genbrugspapir hvor den snor de hænger i, er fremstillet af rester fra vores tøjproduktion.

 

...også i vores fysiske butik
I vores butik i Haderslev, har vi valgt miljøvenlige bøjler til at hænge vores kollektioner på. De er produceret i Tyskland af fabrikkens enggræs og genanvendt plast.

Vi tilbyder også papirposer lavet af genbrugspapir eller stofposer lavet af overskudsmateriale fra vores produktion. Butikken er hovedsageligt indrettet med genbrugsfund fra de lokale secondhand butikker og loppemarkeder.

Det giver så meget hygge og charme!
 
Hos A saree´s Story vælger vi altid de mest bæredygtige og miljøvenlige alternativer og leverandører, i alt fra kontorartikler, visitkort, brochurer til div printmaterialer. 

Vi bestræber os på at tage alle mulige bæredygtige valg. Det betyder at vi er altid på udkig efter bedre og smartere måder at være bæredygtige på.


 
Hvem laver dit tøj?
A saree´s Story kollektioner bliver produceret i Delhi af en mindre familieejet virksomhed placeret i et industrielt område, hvor virksomhederne har en certificering for og overholder de strenge krav og kontroller omkring etisk produktion, løn- og arbejdsforhold. 

Af den grund og på grund af vores tætte relation til virksomheden og dens ejere, er vi vidne til, at de etiske værdier bliver overholdt og at medarbejderne bliver behandlet som en del af familien. 

Vi har valgt vores samarbejdspartnere efter adskillige besøg og møder med dem på systuen. Det er vigtigt for os at møde, kommunikere og opleve deres arbejdsplads, arbejdsforhold og miljøet, og den generelle stemningen på fabrikken og blandt medarbejderene. 


 
Wear it-forward!
Inspireret i Pay it-forward bevægelsen og ideen om at dele og give videre, kom ideen om at skabe A saree´s Story grundlag: undgå unødvendigt tøjaffald ved at give dit tøj videre til en bekendt eller til velgørenhed.

Vi vil gerne fortsætte den videre rejse med vores designs og derved, mindske miljøbelastningen ved at minimere tøjaffaldet og ny tøjproduktion.